Jeg har selv været en stor fortaler for iværksætterselskabet. Jeg syntes, det var fantastisk, at man, uden at lægge et stort beløb, kunne få en selskabsstruktur med holding– og driftsselskab, og mulighed for at tilkøbe og frasælge dele af selskabet samt mulighed for at prøve ens idé uden personlig hæftelse.
Jeg så iværksætterselskabet som et godt alternativ både til et anpartsselskab, men i særdeleshed til enkeltmandsvirksomheden.
Det skal dog her nævnes at et IVS ikke længere kan oprettes, men dette indlæg er alligevel væsentligt for dem der allerede har et IVS, og det er dem jeg henvender mig til.
Et iværksætterselskabet er dog et selskab efter alle selskabslovens regler – herunder de om, hvordan penge trækkes ud af virksomheden. Og det skabe problemer.
Med en enkeltmandsvirksomhed er ejerne og virksomheden samme juridiske person. Midlerne må (men bør ikke) flyde frit mellem de to. Ejeren kan altså trække penge ud af og skyde penge ind i virksomheden efter behov.
Men et selskab og ejeren af selskabet er to forskellige juridiske personer. Ejeren af selskabet kan ikke blot trækkes penge ud af selskabet, når han har lyst. Trækker du penge ud af et selskab uden videre, er der tale om et ulovligt aktionærlån. Herefter skal pengene betales tilbage til selskabet med morarenter og du skal betale en bøde til SKAT.
Det er en fælde, jeg er bange for mange danske iværksættere vil falde i, når de skal stifte deres iværksætterselskab eller anpartsselskab (læs om stiftelse af ApS her og stiftelse af IVS her).
Penge udtrækkes som løn eller udbytte
Du har to muligheder for at trække penge ud af dit iværksætterselskab.
Den ene er at trække pengene ud som udbytte. Indtil X kroner beskattes dette blot med Y, hvorefter det beskattes med hele Z. Udbytte trækkes ud efter endt årsregnskab.
Derudover er der mulighed for at trække løn ud løbende – ligesom du måske er vant til fra et lønmodtagerjob. Hver måned kan du trække enten et fast beløb ud af din virksomhed eller det, der lige passer ud fra, hvor mange penge selskabet har tjent.
Før du kan trække penge ud som løn skal du registrere selskabet som arbejdsgiver. Det betyder i praksis, at du skal registrere selskabet for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Derudover kan du med fordel vælge at opsætte et lønsystem som fx Danløn eller Dataløn. Førstnævnte koster fast 15 kroner per lønseddel, mens sidstnævnte koster et fast månedligt abonnement afhængigt af brug, dog minimum cirka 100 kroner.
Er du ene ejer af dit iværksætterselskab, vil Danløn derfor være den billige løsning.
Hver måned skal du angive hvor mange penge, du trækker ud. Du kan selv vælge din trækprocent i SKAT (med risiko for at få et skattesmæk, når årsregnskabet skal opgøres).
Du skal også indberette din løn selvom du ingen penge har trukket ud! Dette kaldes en nulindberetning.
Hvis du glemmer at indberette, vil SKAT selv forsøge at sætte dit bidrag. Dette koster en afgift på 800 kroner for hver måned, det sker. Denne afgift er ikke fradragsberettiget og at betegne som “dumme penge”.
Ovenstående procedure skal du også igennem, hvis du ejer et ApS.
Har du i stedet en enkeltmandsvirksomhed, kan du blot trække penge ud efter behov. Samme nemme tilgang er en mulighed med et interessentskab.
Ovenstående besvær skal opvejes mod de fordele, der er at hente ved fra starten af at skabe en korrekt selskabskonstruktion.
Ikke nødvendigvis faste udgifter
En misforståelse omkring iværksætterselskaber er, at der er faste udgifter i forbindelse med et selskab, man ikke har med en virksomhed.
For at stifte et iværksætterselskab skal der betales 670 kr. til Erhvervsstyrelsen og et par tusinde kroner til den advokat, der tager sig af det praktiske.
Derudover er der ingen faste udgifter. Et selskab skal som udgangspunkt revideres af en revisor, men det er muligt at udskrive denne pligt af selskabets vedtægter i forbindelse med selskabets stiftelse (eller senere for kommende regnskabsår).
Danløn koster 15 kroner om måneden, du skal sandsynligvis bruge et regnskabsprogram, et lokale til selskabet og en kontorstol – men dette er generelle udgifter i forbindelse med det at føre virksomhed og ikke noget, alene selskaber skal betale.
Er du i tvivl omkring lønudbetalingen fra et IVS, kan du med fordel overveje at lade en revisor tage sig af denne del. På denne måde kan du for et fast beløb om måneden fralægge dig besværet og ansvaret i forbindelse hermed.